Johnny B. Hansen overlader ledelsen af Umove til Annelise Arboe Sommer
Umove A/S, landets førende uafhængige operatør af offentlig bustransport på vegne af kommuner og regionale trafikselskaber, har ansat Annelise Arboe Sommer som ny CEO med start 1. august 2022.
Umove’s stifter og nuværende CEO, Johnny B. Hansen, bliver samtidig formand for Umove’s bestyrelse.
Annelise Arboe Sommer (46) har en omfattende kommerciel og strategisk baggrund fra de førende servicevirksomheder DEAS, ISS og Tryghedsgruppen samt fra konsulentfirmaet McKinsey & Co.
”Jeg ser frem til at bidrage til udviklingen af den kollektive bustransport, der betyder så meget for så mange mennesker i deres dagligdag. Jeg er overbevist om, at vi vil fortsætte med at yde en fremragende service til vores kunder og passagerer og dermed opnå bæredygtig vækst i de kommende år, samtidig med at vi fører transformationen af offentlig transport fra fossile brændstoffer til nul-emissioner.” siger Annelise Arboe Sommer.
Johnny B. Hansen tilføjer: "Umove-teamet og jeg ser frem til at støtte Annelise i at bringe virksomheden til næste fase af dens succesfulde vækststrategi."
"Vi takker Johnny for vores fremragende partnerskab til dato. Under hans ledelse er Umove blevet den førende uafhængige operatør af offentlig bustransport i Danmark. Vi byder Annelise velkommen, som vil føre virksomheden til næste niveau i dens udvikling" siger Jérome Jeauffroy, managing partner med Cube Infrastucture Managers og nuværende formand for Umove.
Fra 1. august 2022 vil selskabets direktion således udgøres af CEO Annelise Arboe Sommer, COO Tim Valbøll og CFO Ole Steensbro.
Yderligere information kan fås ved henvendelse til:
Annelise Arboe Sommer (Tlf: 30 56 34 30)
Johnny B. Hansen (Tlf.: 40 52 81 29)