Umove A/S vinder ST18 med elektriske busser til Fredericia by

Umove A/S vinder ST18 med elektriske busser til Fredericia by

​Sydtrafik har afgjort konkurrencen om at køre de fremtidige elektriske bybusser i Fredericia by. Kontrakten er gået til Umove A/S, der nu forbereder at indsætte nye el-busser i byen fra sommeren 2023. Fredericia kommune bygger et nyt garageanlæg i byen.


”Vi er rigtig glade for kontrakten i Fredericia. Det er skønt at omstillingen til fossilfri busdrift over hele landet udvikler sig så hurtigt som tilfældet er. Vi er sikre på at borgerne i Fredericia vil tage godt imod de nye el-busser. Som selskab ser vi optimistisk på de mange muligheder som disse års udbud giver Umove A/S”

Siger Johnny Hansen, CEO for Umove A/S.

Umove forhandler nu indkøb af busser samt ladeudstyr som skal etableres på det nye garageanlæg.
For Umoves kommende medarbejdere i Fredericia byder kontrakten på store forbedringer. Helt nye eldrevne busser samt et nyt garageanlæg. Bedre forudsætninger får man ikke.